Siden 2008 har jeg undervist i mindfulness og har med tiden specialiseret mig i Mindfulness på Arbejdspladsen. De sidste ti år har jeg undervist medarbejdere og ledere på mange forskellige arbejdspladser. Bl.a. i it-virksomheder, reklamebureauer, produktionsvirksomheder, hospitaler, offentlige institutioner i virksomheder som Vola, Nordea 24|7 og KMD og har derfor bred erfaring med formidling af mindfulness og meditation, så det bliver vedkommende og lettilgængeligt også for personer, der ikke tidligere har beskæftiget sig med og har en interesse heri.
Jeg har endvidere erfaring som ekstern underviser i samarbejde med Dansk Center for Mindfulness, AU, hvor vi i 2020-21 i et forskningsprojekt undersøgte effekten af mindfulnesstræning på arbejdspladsen.
Jeg afholder desuden kurser og 1:1 sessioner i Lisbjerg, i den tidligere præstegård, som min kæreste og jeg overtog pr. 1.2.2022.
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut (tidl. kaldet afspændingspædagog) og mindfulness-underviser v/ Center for Mindfulness, University of Massachusetts i USA, hvor Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) oprindeligt er udviklet.
Desuden har jeg en efteruddannelse i Mindfulness In The Workplace v/ Oxford Mindfulness Centre, University of Oxford, hvor jeg er certificeret Ready to Teach in The Workplace.