Mit navn er Anita Nørgaard Pedersen, født i 1973. Jeg bor i Lystrup sammen med min mand og vores 3 børn.
I 2013 etablerede jeg klinikken Bodypath.
Her arbejder jeg fuldtid som kropsterapeut, og min fornemmeste opgave er at hjælpe mine medmennesker til at finde kroppens vej til balance. Jeg har en solid og kompetent baggrund som behandler. Jeg er uddannet zoneterapeut fra Zoneterapiskolen Logos i Aarhus, jeg er uddannet kranio-sakral terapeut fra Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg, uddannet A.L.T. – terapeut (ansigtsløftningsteknik) fra Kropsterapi v/Lise Pagh i Silkeborg, samt fysiurgisk massør fra Dansk Akademi for Kropsterapi i Åbyhøj.
RAB betyder Registreret Alternativ Behandler, og betegnelsen må kun bruges af de behandlere, der opfylder visse kriterier, fastsat i samarbejde mellem Styrelsen for patientsikkerhed og behandlernes brancheorganisationer. Det er ikke en autorisation på linje med lægers og sygeplejerskers, men en fællesnævner for en offentligt anerkendt standard. For at søge godkendelsen skal man have et højt uddannelses niveau indenfor sit fag, deltage i løbende efteruddannelser, samt have læst anatomi, fysiologi, sygdomslære og psykologi på sygeplejerske niveau.
At arbejde med mennesker gør mig glad, og jeg er dybt fascineret af hvor meget jeg som terapeut kan afhjælpe af alverdens gener. Jeg har erfaret på egen krop hvad ovenstående behandlinger kan afhjælpe, og jeg er dybt taknemmelig for denne visdom.
2019 Zoneterapeut fra Logos (RAB godkendt)
2016 ALT terapeut fra Kropsterapi ved Lise Pagh
2014 Kranio-sakral terapeut ved Stanley Rosenberg Instituttet (RAB godkendt)
2013 Fysiurgisk massør ved Dansk Akademi for Kropsterapi