Hos RevisorHuset står 16 dygtige og engagerede medarbejdere klar til at hjælpe dig med personlig og uafhængig rådgivning om regnskaber, revision og økonomi. Uanset om du har brug for assistance til at starte en ny virksomhed, udarbejdelse af årsrapporter eller forstå kringlede skatteregler, står vi klar med en hjælpende hånd.
RevisorHusets ydelser
Vi har opdelt alle vores ydelser, så du som kunde selv kan afstemme dem med dit faktiske behov. Det betyder, at du kun betaler for præcis det, du synes er nødvendigt.
Vores kernekompetence er udarbejdelse af regnskaber og revision, men vi arbejder så bredt, at vi også kan fungere som sparringspartnere for hele din virksomheds administration.
Du kan altså vælge at udlicitere alle virksomhedens økonomi- og revisionsopgaver til RevisorHuset eller nøjes med at få os til at løse de opgaver, du ikke selv har tiden eller medarbejderne til. Vi kan hjælpe dig med:
Revision og regnskaber
Skat
Økonomisk rådgivning
Generationsskifte og salg
Opstart af virksomhed
Bogføring og moms
Ekstern administration
Om os
Hos RevisorHuset arbejder vi efter devisen nærhed, engagement og tryghed. Vi laver ikke regnskaber anderledes end vores konkurrenter, og vi har heller ikke opfundet nye måder at lave moms på. Til gengæld har vi et dybere kendskab og en tættere kontakt til vores kunder, og det skaber nærhed og tryghed.
Den nære kontakt og dialog betyder, at vi konstant har fokus på vores kunder og på forhold, som kan have betydning for dem. Bliver vi eksempelvis opmærksomme på en lovændring, der kan berøre en kunde, tager vi straks kontakt og forklarer sagen. Dermed er du som kunde altid sikret det bedste slutresultat – også på bundlinjen.
Kontakt os
Ring på tlf. 70 25 77 10 eller send en e-mail på post@revisor-huset.dk og få et uforpligtende tilbud!