Risskov Erhvervsforening
Udvid dit netværk, skab nye kontakter og profilér dig selv.
Vi styrker og inspirerer hinanden, og du kan udvikle din forretning.
Gennem en fælles indsats, vil vi …
Se hvad vi kan hjælpe med
Fokus punkt
Fokusere på et velfungerende erhvervsområde både til gavn for virksomhederne og de borgere der bor i området
Øge værdi
Sikre og udbygge de fysiske rammer og herigennem fastholde og øge virksomhedernes værdi
Fælles stemme
Være virksomhedernes fælles stemme over for myndigheder og sikre indflydelse på kommunens erhvervsudvikling
Udvikling
Bidrage til udvikling mellem områdets virksomheder ved at styrke kendskabet til det lokale erhvervsliv.
Arbejdskraft
Medvirke til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og skabe nye arbejdspladser
Erhvervsområde
Fastholde og udbygge Vejlby-Risskov som erhvervsområde og forhindre udviklinger der reducerer områdets værdi
Foreningen
Hvem er vi?
Risskov Erhvervsforening er et fællesskab for virksomheder og erhvervsdrivende i og omkring Risskov. Foreningen er stiftet som en interesseorganisation med det formål at samle og repræsentere områdets virksomheder – til gavn for både erhvervslivet og de mennesker, der bor og arbejder her.
Vi arbejder for at styrke det lokale erhvervsmiljø ved at skabe relationer, udvide netværk og give virksomheder mulighed for at profilere sig. Gennem fælles aktiviteter inspirerer og støtter vi hinanden i at udvikle vores forretninger og skabe nye samarbejder.
Foreningen arrangerer blandt andet virksomhedsbesøg, foredrag og oplæg, kulturelle oplevelser samt netværksmøder, hvor medlemmer kan mødes, udveksle erfaringer og skabe nye kontakter.
Risskov er et attraktivt område at bo, arbejde og drive virksomhed i. Derfor arbejder vi aktivt for at bevare og udvikle de gode rammer for erhvervslivet i området. Vi tror på, at vi gennem fælles engagement kan få større indflydelse og skabe endnu bedre muligheder for virksomhederne i området.
Jo flere virksomheder der engagerer sig i foreningen, desto stærkere står vi. Sammen kan vi være med til at sikre, at Risskov fortsat er et attraktivt sted at bosætte sig, finde arbejde og etablere og drive virksomhed.
Foreningen
Hvad gør vi for vores medlemmer?
Risskov Erhvervsforening arbejder for at styrke virksomhederne i Risskov og omegn gennem samarbejde, netværk og fælles initiativer. Vi skaber rammerne for, at lokale virksomheder kan mødes, dele erfaringer og udvikle nye relationer, samtidig med at vi arbejder for gode vilkår for erhvervslivet i området.
Gennem arrangementer, netværk og fælles aktiviteter hjælper vi medlemmerne med at udvikle deres forretning, udvide deres netværk og øge deres synlighed i lokalmiljøet. Samtidig fungerer foreningen som en samlet stemme for erhvervslivet, så vi i fællesskab kan få større indflydelse på udviklingen af Risskov som et attraktivt sted at drive virksomhed.
Vi arbejder blandt andet med
Stærke netværk mellem virksomheder
Vi skaber relationer gennem netværksmøder, virksomhedsbesøg og arrangementer, hvor medlemmer kan mødes og samarbejde.
Øget synlighed for lokale virksomheder
Vi arbejder for større opmærksomhed omkring virksomhederne i området og styrker kendskabet til det lokale erhvervsliv.
Fælles stemme over for myndigheder
Som forening står vi stærkere i dialogen med kommunen og andre aktører og arbejder for gode rammer for erhvervslivet.
Udvikling af Risskov som erhvervsområde
Vi bidrager til at styrke erhvervsmiljøet, skabe vækst og understøtte nye arbejdspladser i området.
Kommende medlem?
Vil du gerne være medlem?
Se hvad vi kan gøre for dig
Bliv medlem
Bliv medlem af netværket i Risskov
Medlemsgebyret er 1.400 kr. årligt. Som medlem bliver du en del af et erhvervsnetværk i Aarhus, hvor virksomheder mødes for at skabe relationer, dele erfaringer og styrke deres lokale tilstedeværelse.
Et medlemskab giver blandt andet mulighed for at indgå i et aktivt forum med andre virksomheder i området. Her kan du udvide dit professionelle netværk, skabe nye kontakter og få synlighed gennem præsentation af din virksomhed online.
Netværket fungerer samtidig som en platform for dialog om lokal erhvervsudvikling, hvor medlemmer har mulighed for at bidrage med input og perspektiver til udviklingen af erhvervslivet i området.
Overvejer du at blive medlem, kan du ansøge via indmeldelsesformularen.
Se hvad vores medlemmer siger
Hør hvordan vores medlemmer oplever værdien af fællesskabet, netværket og samarbejdet i Risskov Erhvervsforening.
Bjarne Høed Jensen
Barosco Plus ApS & Firmapuslespil.dk
“Jeg har gennem en del år været medlem af Risskov Erhvervsforening.
Det giver mig et godt fællesskab med både interessante arrangementer og gode dialoger med lokale erhvervsfolk.
Jeg finder det er en fin forening, hvis man gerne vil møde andre lokale mindre selvstændige eller ledere i et uformelt forum.”
Trine
Human Talent
“Jeg har været medlem af Risskov Erhvervsforening siden 2010, og det har gennem årene været et både værdifuldt og inspirerende netværk for mig – både som indehaver af min rekrutteringsvirksomhed Human Talent i Risskov og som en del af det lokale erhvervsliv.”
Thomas
Dansø Forsikringsmægler
“Vi mødes på tværs af brancher, erfaring og virksomhedsstørrelser – fra små til mellemstore virksomheder, og det giver en unik mulighed for både sparring, inspiration og forretning. Samtidig skaber vi relationer og engagerer os på tværs i en uformel ramme.”
Carsten
Obels IT
“Arrangementerne er alsidige og veltilrettelagte – lige fra faglige oplæg og erhvervsinspiration til kulturelle indslag samt hyggelige sommer- og julearrangementer. Det sociale element fylder også, og det betyder meget, at vi spiser sammen og lærer hinanden at kende på et mere personligt plan.”
Amalie
Mr. Mums
“Hos Mr. Mums sætter vi stor pris på at være en del af Risskov Erhvervsforening. Det er et engageret netværk, hvor man møder andre lokale virksomheder, udveksler idéer og skaber relationer, som kan føre til
stærke samarbejder. For os handler det ikke kun om forretning, men også om at bidrage til et stærkt lokalt erhvervsmiljø.”
Edita
Hustjenesten
“Risskov Erhvervsforening er for mig et stærkt lokalt fællesskab, hvor troværdighed, sparring og gode relationer er i centrum. Her lærer jeg lokale virksomheder at kende og bliver inspireret af de mennesker, jeg mødt”
Kontakt os på
Send mail
kontakt@risskov-erhverv.dk
Sekratiatet
Ring til os
+45 24 91 60 66
Martin Sørensen / Formand